Jeg har i forbindelse med mine opskrifter på lyskugler fået en del spørgsmål og har derfor valgt at samle dem her.

Så hvis der er noget du er i tvivl om, kan du altid starte med at kigge her inden du kontakter mig med spørgsmål 🙂

 

Hvorfor kan jeg ikke printe opskrifterne?
  • Du kan printe opskrifterne ved enten at trykke på print-ikonet i bunden af siden eller ved at trykke ctrl+p når du står på siden.
    Hvis dette ikke virker har jeg desværre ikke mulighed for at hjælpe yderligere, da jeg ikke kan gøre noget, hvis der måske er nogle tekniske udfordringer. Jeg ved dog at nogen har haft glæde af at gå ind på siden lidt senere og så har det virket 🙂 
Kan du ikke sende opskrifterne som filer til min mailadresse?
  • Det kan jeg desværre ikke, da opskrifterne ikke findes som filer, men kun er at finde her på bloggen. Så her kan jeg ikke hjælpe. 
Hvor kan jeg købe helt runde balloner?
  • Jeg har hørt man kan få runde balloner flere steder, men jeg køber mine i Søstrene Grene og disse er fuldstændig runde.
    20170121_213253
Hvilken trælim er det du har brugt – jeg kan ikke finde en i Jem & Fix til 20 kr?
  • Som der står i opskrifterne, findes der en trælim i Jem og Fix til 20 kr. for 750 ml. Den snyder dog lidt, da de ikke har skrevet trælim på forsiden af flasken. Den ser således ud:
  • Jeg ved at der flere der har udfordringer med at få fat i denne lim. Du kan bruge alt slags trælim/hobbylim. Det vigtige er at det er hvid lim, der tørrer gennemsigtigt op.
    20170129_120151
 Hvor meget skal kuglerne vrides, når de har ligget i limblandingen?
  • De skal vrides hårdt op ligesom en karklud – det er IKKE meningen de skal hænge og dryppe når du har hængt dem op. Jeg har ikke oplevet at nogle af mine har dryppet og de bliver fint stive alligevel. Så lad være med at drukne dem, for derefter at hænge dem op og de hænger og drypper som en utæt vandhane – resultatet bliver ikke bedre af denne grund. 
Kan den resterende limblanding gemmes?
  • Ja! Du kan sagtens gemme det overskydende i en lufttæt beholder – jeg hælder mit op i en 0,5 l flaske med skruelåg.
Hvad er det for en slags lyskæde man skal bruge?
  • Du kan bruge de fleste lyskæder, men jeg vil helt bestemt anbefale at du bruger en lyskæde med LED pærer, da disse ikke afgiver nogen varme. Du kan både købe lyskæder med “blød/almindelig” ledning, men du kan faktisk også købe en, hvor det er kobbertråd, hvor der sidder små LED dioder på. Fordelen ved disse er, at de ikke “falder” sammen inde i kuglen som en blød ledning har tildens til at gøre.
Hvordan får man lyskæden ind i kuglen?
  • Her skal man bruge en helt særlig trylleformular som kan købes på den den internationale trylleunions side…. 😀 Lyskæden skal bare igennem et af hullerne i kuglen, så det kommer til at passe med den bliver puttet ind i på det, der bliver bagsiden af din kugle.
Hvor mange lys skal der være på lyskæden, der skal ind i lyskuglen?
  • Det er helt klart en smagssag og afhænger af, hvor meget lys du gerne vil have de giver. De fleste af de lyskæder jeg har, er der 10 LED pærer på og dette giver en fin hyggebelysning. 
Hvor kan man købe lyskæder henne?
  • Du kan købe lyskæder mange forskellige steder lige fra Jysk til Kvickly. Det er lidt med forskel, hvor de er til at opstøve henne, så du må prøve at forhøre dig i de butikker der er i nærheden af dig. Jeg kan desværre ikke hjælpe med at undersøge hvor disse kan købes henne lige omkring hvor du bor.

Har du nogle spørgsmål som ikke er besvaret her, er du selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte mig ♥