Hjælp til hækling,Hækling

Hvad nål var det nu jeg brugte?

Tror alle der hækler kender til det med, at have gang i flere projekter på én gang.

Og tror også nærmest alle, der har gang i flere projekter har prøvet at stå og ikke kunne huske, hvad størrelse nål det nu liiiige var de havde brugt til det der tæppe, der har ligget hengemt i et halvt års tid 

Dette har jeg nu fundet en nem, hurtig og billig løsning på!

Alt det kræver er små manillamærker, maskemarkører og en tusch/kuglepen!

De små manillamærker/prismærker har jeg købt på eBay (tænker de også må kunne købes herhjemme, men så er prisen nok en lidt anden kunne jeg forestille mig).
Dem jeg har købt kan du finde her.
De koster ca. 10 kr. inklusiv forsendelse (bemærk at leveringstiden er ca. 1 måned).
Vær opmærksom på at få valgt dem der hedder 25x10 mm (der skulle gerne vises et billede af nogle små brune mærker, når du vælger disse).

Du kan også prøve selv at søge lidt rundt, hvis du feks gerne vil have nogle der er hvide, eller måske nogen i en lidt anden størrelse.
Jeg har søgt på "price tag" og så kommer der rigtig mange frem. 

Maskemarkørerne kan ligeledes købes rigtig billigt, hvis man ikke har nogle i overskud i forvejen.
Her kan du feks. få 100 stk for ca. 10 kr inklusiv forsendelse - det er da til at have med at gøre.

Igen kan du selv prøve at sidde og kigge lidt rundt på udvalget - jeg har søgt på "stitch markers" og igen kommer der virkelig mange muligheder frem.

Et lille tip, hvis du ikke er så kendt på eBay er, at sortere de resultater du får, så du får de billigeste forslag først.
Det gør du ved at trykke i højre side, der hvor der står "Sort" og så vælge den mulighed, der hedder " Lowest price + P&P" (det betyder billigste pris inklusiv forsendelse).

Man skal dog være lidt opmærksom alligevel, for rigtig mange sælgere er begyndt at sælge mere end 1 slags vare i deres annoncer - det vil sige, at når man sorterer på at man vil have vist de billigeste først, kan man risikere, at når man så går ind på en annonce, vælger feks. maskemarkører jamen så koster de ikke 1 £, men i stedet 2 £ fordi sælgeren også har en anden vare til salg i samme annonce. Så man skal være lidt vågen, når man søger rundt 

Der er rigtig mange penge at spare i forhold til priserne herhjemme - og så længe det ikke er tilbehør til baby, hvor det selvfølgelig er super vigtigt, at materialerne overholder de EU krav og standarder der er, så kan man bare shoppe løs.

HUSK! at du MAKS må købe for 80 kr (fragten tæller ikke med i dette beløb) for at undgå told og moms samt gebyr til postdanmark.
Men så længe du holder dig under 80 kr, når du handler uden for EU, så er der ingen ko på isen 

Og når så mærkerne og markørerne er kommet hjem, så er det blot at skrive hvad størrelse nål du bruger til dit projekt og sætte markøren fast i hækletøjet og så slipper du for at stå og få grå hår over du ikk kan huske hvilken størrelse nål det nu var du brugte - det er da smart!

 

Du vil måske også kunne lide...