Så blev det min tur til at hækle et pandebånd til de kolde gåture om aftenen.
Det er et nemt og hurtigt projekt – og det kan nogle gange være meget rart ind imellem de store projekter man sidder med 🙂
Pandebåndet er lavet så det er ca. 10 cm bredt og passer til en hovedomkreds på 56-57. Så hvis du vil have det større/mindre laver du selvfølgelig bare det færre rækker 🙂
Opskrift:
Materialer:
Hæklet i 100 % akryl (Bumbo Daylight, 100 g = 240 m), ca 40 gram
Nål 4
Evt. en knap (20 mm)
Forkortelser:
lm – luftmaske
km – kædemaske
hstgm – halvstangmaske
bml – bagerste maskeled
lmb – luftmaskebue
Slå 20+1 lm op.
Omg. 1-73:
1 hstgm i bml i hver m (20), 1 lm. Vend
Hækl nu de to ender sammen med 1 km i hver m (20) igennem begge lag. Afslut og bryd garnet.
Hæft ender og nu er dit pandebånd færdigt 🙂
Jeg har valgt at hækle en lille “ring” med knaphul og en knap.
Slå 10+1 lm op.
Omg. 1-13:
1 hstgm i bml i hver m, 1 lm, vend (10)
Omg. 14:
1 hstgm i bml i de første 4 m, 2 lm, 4 hstgm i bml i de sidste 4 m, 1 lm. Vend. (10)
Omg. 15:
1 hstgm i bml i de første 4 m, 2 hstgm i lmb, 1 hstgm i blm i de sidste 4 m. Afslut og bryd garnet.
Hæft ender og sy knappen i og så er du færdig 🙂