Sponsoreret indlæg

Altså det danske vejr er ikke nemt at blive klog på!
Bedst som man tænker det er slut med hue, vanter og tørklæde/sjal, så stikker Kong Vinter lige snuden frem igen
Jeg havde egentlig regnet med at jeg først skulle lave et nyt sjal til efteråret, men det blev altså nu, for jeg synes det er hundekoldt når mig og manden er ude og gå vores tur om aftenen.
Jeg har længe haft kig på det sjal der hedder Dragens Hale, da jeg er vild med designet, men da opskriften oprindeligt kun var på tysk, måtte jeg droppe det, da mit tyske ikke er så godt
Men heldigvis havde Zensie Design fået lov til at oversætte opskriften, så den nu er tilgængelig på dansk
Den danske oversættelse fra Zensie Design finder du her og opskriften er selvfølgelig gratis.
Opskriften er super fint beskrevet og virkelig nem at lave - efter ganske få rækker behøves man ikke længere bruge opskriften for så kan man mønsteret uden ad.
Så nu da opskriften var på plads, var det tid til at finde ud af, hvilket garn det skulle laves i...
Som mange af jer nok har opdaget, er jeg vild med garn med langt farveskift, så det var jo oplagt, at sjalet skulle laves i denne type garn - udfordringen er dog altid at finde ud af hvilken farvekombination man skal vælge, for hold nu op, hvor er der mange flotte
Men valget faldt på den der hedder Woolium Soft Regnbue Glitter som er i de fineste sarte pastelfarver med glitter i.
Du finder Soft Regnbue Glitrende lige her.
Der findes et hav af forskellige farvekombinationer både med og uden glitter - du kan se dem alle sammen her.
Husk at der er en fane med de farver der er på lager samt en fane med bestillingsfarver og længder.
Til mit sjal har jeg brugt 4 tråde - 900 m. Jeg har ikke fået blokket det endnu, så jeg kan ikke fortælle hvor stort det er blevet, men jeg skal selvfølgelig nok opdatere indlægget, når jeg har det endelige mål på det - men det er blevet virkelig lækkert stort og helt perfekt


